Vänligen välj företag eller privat

Priserna visas då exklusive eller inklusive moms.

 

Sækko Industri A/S blev etableret som leverandørvirksomhed under beskedne forhold i 1983.

Produktsortimentet var primært baseret på et udvalg af arbejdshandsker og forbrugsvarer. I dag er virksomheden en af Danmarks største totalleverandører af løsninger til personlig sikkerhed.

Behov for viden og specialisering
I begyndelsen af 1980-erne var der behov for nye kvalitetsprodukter inden for personlig sikkerhed på det danske marked. Der viste sig samtidig at være et stort behov for praktisk viden om sikkerhed, produktanvendelse og arbejdsmiljø. På denne baggrund indledte Sækko Industri en målrettet specialisering i sikkerhedsudstyr med det mål at blive blandt landets førende totalleverandører.

Alle typer sikkerhedsprodukter
Igennem årene har Sækko Industri udviklet et meget bredt sortiment i sikkerhedsudstyr og forbrugsvarer. Det gælder fx arbejdshandsker til et stort antal brancher og specialformål samt åndedrætsværn. Sækko Industri har også et omfattende program inden for høreværn, hovedværn og ansigtsværn samt sikkerhedsfodtøj, faldsikring og beskyttelsesdragter. Derudover markedsfører virksomheden førstehjælpsudstyr, sikkerhedsskilte og forbrugsvarer.

Internationale kvalitetsmærker
Sækko Industri markedsfører kvalitetsprodukter fra førende producenter verden over, men virksomheden udvikler også selv nye produkter og løsninger. Det gælder f.eks. OX-ON, der har opnået international anerkendelse som et kvalitetsmærke inden for personlige sikkerhedsprodukter.